Håndledssmerter
Smerter i og omkring håndleddet kan opstå og skyldes en lang række af årsager lige fra akut opstået faldtraumer til overbelastning igennem længere periode.
Ofte er smerter fra håndleddet diffuse og udløses og provokeres af en lang række af mere eller mindre forudsigelige grunde.
De fleste årsager til håndledssmerter kan heldigvis behandles konservativt med manuel behandling og øvelser. Ind imellem kan henvisning til Ortopædkirurg eller håndkirurg dog være indikeret – når dette er tilfældet hjælper vi dig godt på vej i processen og hjælper dig videre til rette behandling typisk via dialog med egen læge
Håndledssmerter og håndledsgener
af forskellige årsager til håndledsmerter kan bla. nævnes
- Traumer, f.eks. faldtraumer med muligheden for knoglebrud (fraktur) eller brusskade
- Overrivning af sener og ligamenter
- Nerve afklemning
- Aldersbetinget forandringer herunder gigt (atrose) og springfinger
Smerter i håndleddet – hvorfor
Håndleddet består af de 8 håndrodsknogler som danner ledforbindelse med hinanden og underarmens to lange rørknogler (radius og ulna). Håndleddet danner ledforbindelse til de 5 fingerstråler og imellem de enkelte knogle forefindes en række små ligamenter (ledbånd) som er med til at holde sammen på det hele. Muskulaturen kommer overordnet fra underarmen og forløber tværs over håndleddet til forskellige områder ifht deres funktion.
Håndleddet er derfor relativ stabilt men også meget mobilt idet det kan forme sig efter objekter – afhængig af positionen af hånden, men også af sammenspillet mellem underarm og fingre.
Håndledssmerter kan stråle op mod albueleddet, men kan samtidig også opstå som refererede smerter fra både underarm, albue og skulder, ligesom visse smerter fra nakken kan give udstråling til hånden.
Det er derfor vigtigt at håndledsmerter bliver undersøgt korrekt og behandling ifht den bagvedliggende årsag
Håndledssmerter – behandling
Behandling af håndledssmerter hos kiropraktor foruden at afdække den bagvedliggende årsag til smerterne, hvad end den er isoleret eller i samspil med andre årsager, i at løsne og mobilisere relevante led omkring håndleddet men typisk også i hele kæden fra skulder til håndled. Desuden spiller muskulær behandling af især underarmens muskler ofte en stor rolle i bedring af gener og smerter i håndleddet, da største delen af musklerne i og omkring håndleddet kommer fra underarmen. Disse har foruden en styrende funktion også til funktion at stabilisere selve håndleddet, f.eks. ved belastende aktivitet.
Øvelser for håndled og underarm kan tit være en stor del af behandlingen af smerter og gener i og omkring håndleddet, især forebyggene for at undgå tilbagefald med problemer.
Seneskedehindebetændelse
Seneskedehindebetændelse eller bare seneskedebetændelse – Betændelse eller irritation af seneskeden eller på dansk det bindevæv (rør) som omkranser senerne fra underarmen og ned over håndleddet. Seneskedens funktion er at fungere som en slags rør for at senenerne kan glide bedre uden påvirkning fra omkringliggende strukturer.
Seneskedebetændelse er overbelastningsreaktion hvor senerne grundet mekanisk belastning bliver inflammeret (ikke bakteriel “betændelsesreaktion”)
Skyldes ofte kraftig og/eller gentagende overbelastning af håndleddet f.eks. hos barselende kvinder når de bærer rundt på barnet og håndværkeren ved ensidig brug af værktøjet. Ensidig gentagende belastninger så som tastatur arbejde for kontoransatte er desuden en hyppig årsag til problemet.
Betændelse af håndens seneskeder – symptomer
Ved seneskedebetændelse ses ofte smerter ved belastning samt nedsat funktion af hånden grundet smerter – nogle kan have problemer med simple dagligdags ting som tage 1l mælk ud af køleskabet. Undertiden kan egentlig hævelse i området ses. Hos nogle ses krepitation (“knirken”) i området ved brug af senerne.
Smerter ses ofte indtil området “bliver varmet op” samt efter belastning. Hos nogle kan tilstanden udvikle sig til egentlig smerter om natten – hos denne gruppe kan binyrebark hormon indsprøjtninger (blokade) være indikeret. Ved smerter og gener om natten er det vigtigt at disse bliver vurderet hos relevant fagperson som f.eks. din kiropraktor eller egen læge.
Hvordan stilles diagnosen seneskedebetændelse
Diagnosen seneskedehindebetændelse stilles ved grundig undersøgelse hos din kiropraktor med samtidig udelukkes af anden årsag til smerterne.
Ofte vil ultralydsscanning kunne afklare den præcise årsag og bekræfte/afkræfte mistanken om seneskedebetændelse til håndleddet.
Seneskedehindebetændelse – hvad kan jeg selv gøre
Det vigtigste i akut behandling er aflastning af håndleddet med undgåelse af de bevægelser og belastninger som provokere tilstanden.
Hos barselende kvinder vil det ofte være fokus på undgåelse af bærer rundt på barnet, f.eks. ved brug af vikle eller andet. Mens det hos håndværkeren vil være fornuftig brug af hjælpemidler, hjælp til løft mm.
Evt bandage / håndledsskinner kan medvirke til at aflaste håndleddet og derved tilstanden – passiv aflastning er dog ikke altid en fordel og kan være forbundet med provokation af andre gener i og omkring håndleddet, albue mm. Spørg din kiropraktor hvis du er i tvivl.
Operation er heldigvis sjældent indikeret.
De Quervains seneskedebetændelse
De Quervains seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) eller Tenosynovitis (inflammation af senen) er en specifik underudgave af seneskedetændelse som er meget hyppig hos især barslende kvinder. Skyldes ændringer i senevævet og/eller seneskeden for musculus extensor pollicis brevis og abductor pollicis longus. Senerne glider herved dårligt i den stramme seneskede som ligger omkring senerne og giver derfor smerte ved brug af tommelfingeren.
Navnet stammer fra den Sweitziske læge Fritz De Quervain som beskrev tilstanden i 1895
Skyldes inflammation pga overbelastning (eller traume) i senerne til tommelfingeren og der ses derfor typisk smerter ved brug eller stræk af tommelfinger senerne. Som ved almindelig seneskedebetændelse eller tenosynovit (inflammation af senen) er der ikke tale om en bakteriel betændelse men derimod om en inflammatorisk tilstand som følge af mekanisk påvirkning.
Ligesom ved almindelig seneskedebetændelse kan binyrebark hormon indsprøjtning (blokade) blive aktuel for at afhjælpe tilstanden da adækvat aflastning for en del kan være problematisk.
Da de Quervain er hyppigt blandt ammende kvinder er der muligvis en hormonel påvirkning ifht væskeophobning og hævelse – dette er dog omdiskuteret da tilstanden også ses hos ikke ammende kvinder hvorved årsagen tilskrives at bære rundt på barnet.
Symptomer på de Quervains seneskedebetændelse
Typisk ses symptomer på de Quervains at udvikle sig over en kortere periode – typisk uger, med tiltagende smerter i håndleddet omkring tommelfingere.
Smerterne især tilstede ved brug af tommelfingeren samt ved gribe og klemme. Smerterne stråler ofte nede i tommelfingeren men undertiden også op i underarmen. Undertiden kan smerterne blive så intense at brugen af hånden synes umuligt pga smerte i perioder.
De Quervains syndrom kan afhængig af årsag ofte ramme begge håndled og ligne andre symptomer så som f.eks. slidgigt i tommelfinger mm.
Kendte smerte udløses typisk ved Finkelsteins test hvorved tommelfinger senerne strækkes ved at tommelen trækkes ned mod lillefingeren – ultralydssundersøgelse kan bekræfte fortykkelse af senen og/eller inflammation omkring seneskeden.
Hvordan behandler man de Quervains syndrom og seneskedebetændelse?
Oftest kan seneskedehindebetændelse herunder de Quervain behandles med ro og aflastning over en periode. For mange ammende kvinder stopper tilstanden når amningen eller overbelastningen fra at bære rundt på barnet ophører / mindskes. Fokus på aflastning over 2-3 uger vil for mange bedre problemet.
Manuel behandling af led i og omkring håndled/underarm samt muskulær behandling i området kan afhjælpe smerter og gener og fremskynde bedring. Øvelser kan afhjælpe smerter og afhjælpe risikoen for residiv (tilbagefald) fremadrettet
NSAID har en antiinflammatorisk effekt i teorien og mange får såkaldte ibupren kure efter anbefaling fra egen læge – disse synes nogle gange at have effekt, men virkningen / effekten heraf er forskningsmæssig meget omdiskuteret, og de fleste synes ej at anbefale dette.
Evt brug af NSAID / Ibuprofen kure skal altid foregå i samråd med lægelig vejledning grundet risiko for evt bivirkninger ved brug af NSAID ifht øvrig medicin eller sygdom
Evt blokade (binyrebark hormon indsprøjtning) kan bliver aktuelt i svære tilfælde – dette foretages typisk hos rheumatolog efter henvisning hertil. Når indikeret synes blokade yderst virkningsfuldt – ifølge sundhed.dk ses varig bedring hos ca halvdelen ved korrekt anlagt blokade efter 1. indsprøjtning.
Evt operation synes sjældent nødvendigt.
Problemer med seneskedebetændelse eller de Quervains syndrom – spørg din kiropraktor hvordan vi kan hjælpe
Leddysfunktion
lige som øvrige led i kroppen kan håndleddets led giver smerter som følge af nedsat bevægelse i leddet. Ind imellem ses egentlig hævelse men typisk er leddysfunktion forbundet med smerter, gener og nedsat funktion i hånden
Behandling er som ved andre leddysfunktioner, nemlig ledfrigørende behandling som klassisk kendt hos kiropraktor. Derud over er behandling af omkringliggende ledrestriktioner samt muskulære kompensationer en del af løsningen. Øvelser er ofte gavnligt i forhold til at undgå tilbagefald.
Karpaltunnel syndrom
Karpaltunnel syndrom eller nervus medianus syndrom sker som følge af kompression af n. medianus i karpaltunnelen i håndleddet
N. medianus forløber over håndled i en relativ snæver passage under et stramt ledbånd hvor den kan blive udsat for mekanisk påvirkning grundet nedsat plads medførende kompression og derved carpaltunnelsyndrom.
Årsagerne til carpaltunnel syndrom kan være mange, lige fra traumer, gentagende belastning (f.eks. brug tastatur) hævelse, cyster eller anden medførende nedsat plads i karpaltunnelen. Carpaltunnel syndrom ses tillige hyppigt hos gravide grundet tendens til ophobning af vækse hos de gravide
N. medianus kan foruden ved håndleddet også bliver komprimeret lige albuen – pronator teres syndrom. Pronator teres syndrom er en relativ sjælden men dog alligevel ofte overset årsag til smerter i underarmen, og bliver ofte misfortolket som anden årsag i længere periode.
Din kiropraktor er uddannet til at undersøge årsagen til dine smerter i håndled og underarm og kan hjælpe dig med af afklare og behandle den bagvedliggende årsag hertil
Spørg din Kiropraktor hvis du er i tvivl
Symptomer på karpaltunnel syndrom
Symptomerne tiltager typisk om aftenen / natten eller når armen holdes i ro. Ofte ses ved carpaltunnel syndrom føleforstyrrelser i dele af håndfladen samt fingerspidserne – føleforstyrrelserne kan være så udtalte og forbundet med egentlig smerte, at brugen af hånden især håndtering af små objekter kan bliver umuliggjort.
Gener kan undertiden trække helt op i underarmen og derfor ligne mange andre tilstande.
Din kiropraktor kan hjælpe dig med at afklare årsagen til dine gener bla. vha. ultralydsskanning som kan bekræfte mistanken om karpaltunnelsyndrom eller evt anden årsag hertil.
Behandling af karpaltunnelsyndrom
Behandling af carpaltunnelsyndrom består først og fremmest af aflastning fra den provokerende adfærd når denne er årsagen til generne – brugen af håndledsskinne kan ind i mellem give lindring, lige som fokus på ergonomi ved brug af f.eks. tastatur eller mus. Ledmobilsering mhp optimal plads forhold kan afprøves har har ofte stor effekt
Blokade (binyrebark hormon indsprøjtning) er hyppigt brug, men med varierende succes.
Når årsagen skyldes egentlig pladsforhold kan kirurgisk vurdering blive aktuelt.
N. Ulnaris skade
traume, kompression eller bare stød mod nerven på indersiden af albuen hvor n. Ulnaris løber relativ blottet forbi albueleddet kan medfører store gener. Typisk ses smerter og føleforstyrrelser i ulnare del (lillefinger området) af hånden sv.t. 4. og 5. finger. Ved længerevarende påvirkning af nerven (ulnaris) ses atrofi (nedsat muskelfylde) af de små håndledsmuskler som nervus ulnaris forsyner.
Nervus ulnaris kan også bliver påvirket fortil i håndleddet sv.t. Guyons kanal – påvirkning af nerven ses hyppigst ved cykelryttere eller gymnaster pga mekanisk påvirkning – kan også ses ved f.eks. faldtraumer.
Behandling af n. ulnaris skade ligner i overordnet træk behandlingen for karpaltunnelsyndrom.
Leddegigt – Rheumatoid artrit
Leddegigt eller rheumatoid artrit er en såkaldt inflammatorisk lidelse som rammer 1-2% af befolkningen. Den ses hyppigere blandt kvinder end mænd.
Leddegigt i hånden ses typisk at ramme grundled, mellemled samt selve håndleddet.
Typisk ses varme, hævelse og rødme af leddene. Leddegigt kan ofte komme i anfald – hurtigt undersøgelse ved anfald kan være essentiel da evt hurtig behandling kan være med til at nedsætte konsekvensen af anfaldende ifht især risikoen for leddistruktion over tid.
Ved leddegigt ses de kroniske forandringer ved betændelsen (inflammation) at ramme selve leddene samt omkringliggende strukturer herunder ledbånd – dette kan foruden destruktion af selve leddene (i nogle tilfælde) påvirke funktionen af senerne som derved kan have problemer med at bevæge sig normalt uden smerter.
Ligesom ved andre rheumatologiske tilstande er stivhed om morgen over længere tid karakteristisk for tilstanden.
Ved længerevarerende leddegigt eller leddegigt i svær grad ses ofte atrofi (muskelsvind) af muskulaturen bla. pga nedsat brug grundet smerter.
Din kiropraktor kan hjælpe dig med at afklare årsagen til dine smerter og hjælpe dig videre i eventuel udredning for leddegigt ved tegn herpå.
Seneruptur
Senerupturer kan undertiden ses i fingerne medførende fejlstilling, herunder dropfinger og knaphulsdeformitet.
Senerupturer kan opstå spontant ved f.eks. leddegigt (rheumatoid artrit) eller ved træktraumer.
Senerupturer behandles ofte med skinne for fiksering af fingeren indtil heling, men undertiden kan kirurgi være indikeret.
Atrose – Slidgigt i håndled og fingre
Atrose eller på dansk slidgigt er relativ hyppigt især i fingernes yderled, samt tommelens rodled.
Leddene er typisk ømme og har begrænset bevægelighed.
Ved slidgigt i flere fingre, især symetrisk må anden årsag som f.eks. leddegigt eller psoriasis gigt mistænkes
Behandling af slidgigt (atrose) er ofte aflastning ifht belastning, adfærdsregulering ifht brug samt øvelser mhp styrke de omkringliggende stukturer
Fraktur (brud) i håndled og fingre
Fraktur eller brud kan ses som følge af traumer, men ses også som følge af overbelastning igennem længere tid (træthedsfraktur)
Fejlstilling (oftest efter traumer) bør tilses hurtigt mhp reponering.
Ved brud ses ofte hævelse, misfarvning og ømhed sv.t. stedet for fraktur.
De fleste brud behandles alene med aflastning, men mistanke om brud på bådbenet (sqaphoideum) bør undersøges pga dens komplekse blodforsyning og derved risiko for komplikationer.
“Smerter i håndled eller fingre – lad din kiropraktor hjælpe dig med at komme håndledssmerter og fingersmerter til livs – book tid idag”
Din kiropraktor på Østerbro