Kiropraktorerne Johan&Jørgensen – Østerbro I København
Rygsøjlegigt
Få hjælp hos Kiropraktor
Rygsøjlegigt
Rygsøjlegigt (spondylartrit) er en gruppe inflammatoriske gigtsygdomme, hvor kroppens immunsystem skaber betændelseslignende irritation i rygsøjlens led, ledbånd og senetilhæftninger.
Rygsøjlegigt er således en fællesbetegnelse for en gruppe af tilstande hvor gigtbetændelsen sætter sig i ryghvirvlerne. Rygsøjlegigt går under den latinske betegnelse Spondylartit eller spondylartropatier.
Det kan medføre smerter, stivhed og efterhånden nedsat bevægelighed i ryg, nakke og ses ofte også i bækkenleddene (sacroiliacaleddene) i de tidlige stadier.
Typisk starter symptomerne i den nedre del af ryggen eller ballerne og udvikler sig gradvist over måneder, ofte hos yngre voksne under 40 år. Smerterne er typisk værst i hvile og om natten, mens bevægelse og let aktivitet ofte lindrer ubehaget, i modsætning til mange mere mekaniske rygproblemer.
Rygsøjlegigt kan stå alene, men ses også i forbindelse med andre gigtsygdomme, f.eks. psoriasisgigt eller kronisk tarmsygdom, hvor både ryg, bækken og andre led kan være påvirket.
Sygdommene er kroniske, men graden af gener varierer meget fra person til person, og tidlig diagnose og målrettet behandling er vigtig for at bevare en så god funktion som muligt.
Læs mere om smerter i ryg og nakke
- Rygsmerter
- Skoliose / Skæv ryg
- Diskusprolaps / diskusprotrusion
- Nerve i klemme
- Hold i ryggen / Hekseskud
- Hold i lænden
- Hovedpine og migræne
- Hold i nakken
- Piskesmæld
- Rygsøjlegigt
- Mb Scheuermann
- Mckenzie øvelser for ryggen
- Bækken smerter / Bækkenløsning
- Iskias smerter
- Kæbesmerter
- McKenzie øvelser
- Stenose
Din Kiropraktor er uddannet til at spotte tegnene på rygsøjlegigt og hjælpe dig i den fremadrettede udredning heraf. Din kiropraktor er tillige uddannet til at vejlede dig i forhold til træning og andre relevante forhold, herunder løbende manuel behandling med henblik på symptom lindring løbende hvis dette skulle være nødvendigt. Spørg din kiropraktor hvis du er i tvivl
Morbus Bechterew (ankyloserende spondylit)
Morbus Bechterew (ankyloserende spondylit) er den mest kendte form for rygsøjlegigt og rammer især rygsøjlen og bækkenets led. Betændelsesforandringerne sætter sig primært, hvor ledbånd, sener og ledkapsler hæfter på knoglerne, hvilket over tid kan føre til forkalkning og i sværere tilfælde sammenvoksning af ryghvirvlerne.
De typiske symptomer er dybe lænde- og ballesmerter, udtalt morgenstivhed og en fornemmelse af, at ryggen “hænger i bremsen”, særligt efter hvile. Mange oplever natlige smerter, hvor de må op at gå rundt for at få lindring, og bevægelse føles ofte bedre end at ligge stille.
Efterhånden kan bevægeligheden i lænd, brystkasse og nakke blive nedsat, og hos nogle udvikler der sig en mere foroverbøjet holdning. hvor personen kan have svært ved at rette sig ud. Sygdommen kan også give smerter og hævelse i andre led, f.eks. hofter og skuldre, samt påvirke brystkassens bevægelighed ved vejrtrækning.
Behandlingen varetages primært i reumatologisk regi og omfatter ofte medicin, som dæmper inflammation og smerter. Træning, holdningskorrektion, vejrtrækningsøvelser og løbende fokus på bevægelighed i rygsøjlen er centrale elementer, hvor kiropraktorer og andre behandlere kan hjælpe med at tilpasse øvelser og afklare, hvilke aktiviteter ryggen tåler bedst.
Fokus er at bevare så god bevægelighed og funktion som muligt, reducere smerter og støtte et aktivt liv på trods af sygdommen.
Andre former for rygsøjlegigt
Ud over Morbus Bechterew findes der andre former for rygsøjlegigt, som kan give lignende symptomer med rygsmerter og stivhed.
Psoriasisgigt kan – udover hævede og ømme led i arme og ben – også involvere rygsøjlen og give inflammatoriske lændesmerter og stivhed.
Nogle patienter med psoriasisgigt får primært symptomer fra ryg og bækken, mens andre har en kombination af ryg-, led- og senetilhæftningssmerter.
Andre typer spondylartrit ses i forbindelse med kroniske tarmsygdomme (f.eks. Morbus Crohn eller colitis ulcerosa) eller som mere udtalte entesopatier, hvor senetilhæftninger i både ryg og perifere led er påvirket.
Fælles for disse tilstande er et mønster med længerevarende rygsmerter, nattegener, morgenstivhed og bedring ved bevægelse frem for hvile.
Reiters syndrom / reaktiv artrit
Reiters syndrom betegnes i dag oftest som reaktiv artrit og er en gigttilstand, der opstår som en reaktion efter en infektion et andet sted i kroppen – typisk i urinveje, kønsorganer eller tarm. Immunforsvaret “overreagerer” og udløser en betændelseslignende reaktion i led og senetilhæftninger, selvom infektionen ikke længere er til stede i selve leddet.
Tilstanden viser sig typisk med pludseligt opståede smerter, hævelse og varme i et eller flere led, ofte i knæ, ankler eller fødder, og kan ledsages af smerter ved hælens senetilhæftning eller i lænden. Klassisk beskrev man en triade med ledproblemer, øjenbetændelse (conjunctivitis) og symptomer fra urinvejene, men mange har kun enkelte af disse symptomer.
Reaktiv artrit kan vare fra uger til måneder, og hos de fleste aftager symptomerne gradvist igen, når immunsystemet falder til ro. Hos en mindre gruppe kan tilstanden dog blive længerevarende eller tilbagevendende, og der er en vis overlap med andre spondylartritter, f.eks. rygsøjlegigt, især hos personer med HLA-B27 vævstype.
Behandlingen består typisk af betændelsesdæmpende medicin og eventuelt ledinjektioner, hvor det vurderes relevant, suppleret med vejledning om belastning og gradvis genoptræning. Træning og manuel behandling kan hjælpe med at reducere stivhed, forbedre bevægelighed og støtte et kontrolleret comeback til hverdag og sport, når den akutte inflammation er dæmpet.
Din Kiropraktor er den faggruppe som foruden reumatologerne er bedst klædt på til at spotte og hjælpe dig i råd og vejledning omkring din gigtlidelse. Vi kan desuden hjælpe dig med relevant kommunikation til egen læge så du hurtigst muligt kan komme igennem til relevant udredning når dette er indikeret.
læs evt mere på forening for rygsøjlegigt og mb bechterew