Nakke- og lændesmerter koster samfundet milliarder

Lænde- og nakkesmerter koster samfundet mest og rammer flest – det viser Sundhedsstyrelsens nye rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark’

Sundhedsstyrelsen har torsdag den 2. marts udgivet rapporterne ‘Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’ og ‘Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme’. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Sygdomsbyrderapporterne estimerer sygdomsbyrden for 9 udvalgte risikofaktorer og 15 udvalgte sygdomme.

Relevant for kiropraktorerne er især kapitlerne om lænderygsmerter, nakkesmerter og artrose. I forbindelse med udgivelsen af rapporten udtalte Sundhedsstyrelsens direktør i Politiken at:

– De her sygdomme boner ud i vores opgørelse med et samlet produktionstab på 40 milliarder kroner. Det er ganske betydeligt«, siger Søren Brostrøm.

Rapporten viser at nakke og lændesmerter tilsammen koster samfundet ca 40 mia. i tabt produktion og 12 milliarder i behandling. Hvert år koster sygdommene også 4600 mennesker livet.

Dansk Kiropraktor Forenings formand Michael Christensen glæder sig over, at rapporten sætter fokus på problemet, men mener at der er blevet sovet i timen:

– Siden den første sygdomsbyrderapport udkom i 2015, har vi været helt klar over, at nakke- og lændesmerter har været de med afstand dyreste lidelser for samfundet og de sygdomme som rammer flest. Alligevel er det blevet ignoreret. Men jeg håber da, at denne rapport får vækket politikerne, siger Michael Christensen der er formand i Dansk Kiropraktor Forening.

Et af problemerne er at patienter med nakke- og lændesmerter ikke bliver tilbudt et sammenhængende evidensbaseret forløbsprogram

– Der er brug for en samlet national plan for de patienter, der lider af smerter i bevægeapparatet. Som det er nu er det tilfældigheder og i desværre også i mange situationer indholdet i patienternes pengepunge, der bestemmer. Rapporten viser tydeligt, at disse mennesker har brug for meget mere hjælp, end de får i dag, siger Michael Christensen.

Læs rapporten her

Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig med dine rygsmerter eller få et overblik over årsager til dine smerter i bevægeapparatet


Kiropraktor København Østerbro. Specialist i rygsmerter, nakkesmerter, hovedpine, migræne, hold i ryggen, hekseskud, nerve i klemme. Mange års erfaring inden for sportsskader og idrætsskader. Ultralydsscanning uden henvisning - Ingen ventetid. Tid samme dag
Johan&Jørgensen – din Kiropraktor København | Østerbro

Behov for hjælp til dine rygsmerter – kontakter din Kiropraktor København idag.”

Din kiropraktor på Østerbro