Smerter i foden – Kiropraktor

Plantar fascitiis / hælspore

Fascitis plantaris / Plantar fascit eller på dansk bare oftest hælspore eller svangsene betændelse. Svangsenebetændelsen, eller hælsporen er kendetegnet ved distinkt smerte under hælen – ofte meget lokalt.

Hælspore er den hyppigste årsag til smerter under hælen. Og andre tilstande bliver ofte fejlagigt overset af samme årsag. Svangsene betændelsen / hælsporen skyldes overbelastningen af senetilhæftningen af den bindevævsplade (svangsenen / plantar fascien) som hæfter ved hælens knogle.

Ved svangsene betændelse ses igangsætning smerter, dvs. smerter i hælen når man træder ud om morgenen eller efter siddende. Denne smerter under hælen letter efter at være komme igang (“bliver varmet op”). I starten ses oftest kun smerter under hælen ved belastning og igangsætning, men ved mere udtalte problemer ses tillige smerter i hælen i hvile efter belastning og aktivitet. Smerterne kan stråle fremad i foden og indvolvere det meste at undersiden af foden.

Røntgen billede (og ultralydsskanning) kan påvise en lille knogleudvækst, heraf navnet hælspore. Hælspore ses dog omtrent lige så hyppigt hos raske personer uden smerter under hælen, og man er derfor enig om at selve udvæksten som ses på røntgenbilleder ej er årsagen til smerterne under hælen. Hælspore er således en historisk beskrivende diagnose snarere end årsagen.

Ultralydsskanning kan derimod påvise forandringer i senevævet hvilket resultere i diagnosen Fascitis plantaris på latin. Ultralydsskanning kan samtidig også være med til at afklare evt andre årsager til smerter under hælen – f.eks. partiel ruptur af svangsene

Visse faktorer disponere til svangsenebetændelse, herunder

• Overvægt
• Hulfod / Platfod
• Gående / stående arbejde på hårdt underlag
• Overbelastning fra aktivitet så som hop / løb
• Visse gigtlidelser (ofte begge fødder som rammes – ikke nødvendigvis samtidig)

Smerter under hælen forsvinder for mange igen ved korrekt aflastning, herunder fodtøj og evt. indlæg. Stødafdæmpende og støttende fodtøj er for mange essentielt især i den akutte fase. Efter den akutte fase er udstrækningsøvelser for senen samt genoptræning ofte en del af behandlingen for hælspore. For løbere er rådgivning og vejledning omkring plan for tilbagevendelse til sport, løbestil, supplerende træning mm ofte en vigtig faktor i den fremadrettet håndtering af smerter – også for at undgå at smerterne under hælen vender tilbage

Partiel ruptur af svangsenen

En partiel (delvis) ruptur af svangsenen (fascia plantaris) kan på mange måde godt minde om smerter ved hælspore. Og denne tilstand er formodentlig også overset i større grad da symptomerne kan minde så meget om hinanden. Partiel ruptur af svangsenen ses oftest ved akut overbelastning, f.eks. ved at træde på kant (dørkarm eller lignende skarp kant) hvorved svangsenen strækkes lokalt meget voldsomt resulterende i ruptur i dele af dennes fibre – dette er yderst smertefuldt og patienter med delvist ruptur af svangsenen har meget svært ved at støtte på foden pga smerter lokalt i området. Partiel ruptur af svangsenen ses ofte lige foran selve tilhæftningen af svangsenen på hælknogle.

Svangsene vurderes bedst på ultralydscanning, hvor man kan finde forandringer i senen lokalt forenelig med delvis ruptur af senen. Fuld ruptur af svangsenen er heldigvis sjælden.

Mange delvis rupturer overses og behandles derfor ej korrekt hvilken kan resultere i dårlig heling af skaden og derfor langvarig og kroniske gener hos en del.

En partiel ruptur af svangsenen behandles med akut aflastning i den akutte fase, evt med optapening af svangsenen for ydereligere aflastning samt muligheden for at støtte. Efter den akutte fase er genoptræning nødvendigt for at sikre fuld styrke af det skadede område

Trædepude inflammation / hælpude irritation

Hælpuden ligger som et specialiseret fedtvæv direkte under hælknoglen (calcaneus) og udsat for utrolig stor mekanisk påvirkning fra f.eks. gang og løb. Trædepuden har til funktion at virke som en stødpude for direkte tryk igennem området ved bla. gang og løb

Denne hælpude kan undertiden udsættes for belastninger som overgår dens modstandsevne og der kan således opstå skader i fedtpuden. Dette kan resulterer i stor smerte ikke kun i selve trædepuden under hælen men også overbelastning af selve knogle overfladen (periost) på hælknoglen (calcaneus)

Skader på trædepuden ses hyppigst hos ældre og overvægtige, men også blandt idrætsudøvere f.eks. løbere.

Symptomerne kan minde i stor stil om smerterne i hælen ved hælspore og ligesom ved ruptur af svangsenen bliver skader til hælpuden ofte overset når disse er tilstede. Hælsmerterne er dog ofte mere diffuse end tilfældet er det for hælspore smerterne, som oftest er distinkt lokaliseret ved direkte tryk på det smertegivende område i senevævet. Trædepude irritation og svangsene betændelse kan dog sagtens være tilstede på samme tid hvilket kan komplicere symptombilledet.

Ultralydsskanning er oplagt til at bekræfte og/eller afkræfte tilstedeværelse af trædepude irritation med/uden svangsene betændelse / hælspore

Behandling af hælsmerter som skyldes trædepude irritation behandles oftes med aflastning i den akutte fase med optapening for at give vævet ro og aflastning til at hele op. Fremadrettet aflastning ved brug af adækvat fodtøj er ligeledes stor del af løsningen på at undgå at hælsmerter som følge hælpude irritation kommer igen