Smerter i foden – Kiropraktor

Ankelsmerter, forvridning, hælspore, smerter i ankel. Kiropraktor København kan hjælpe

Døjer du med smerter i foden?

Smerter i foden er hyppig og skyldes alt fra let små forbigående gener til større problemer

Når dine smerter i foden ikke fortager sig inden for kortere tid er det vigtigt at få relevant fagperson til at undersøge og hjælpe dig. Din Kiropraktor i København Johan&Jørgensen er din specialist ved behov for hjælp til smerter i og omkring foden

Problemer med gener og smerter i fødder skyldes ofte biomekaniske ændringer hvilket kan give anledning til ændret / forkert trykbelastning eller vægtoverførelse.

Gener og smerter i fødder ses hos en stor del af befolkningen men er hyppigst repræsenteret hos de ældre samt hos visse idrætsudøvere så som løbere

Siden er under opbygning

Smerter i foden

Læs mere ved at trykke på linkene nedenfor om hyppigt forekommende årsager til smerter i foden



Retur til menuen – Hvor har du ondt

Kiropraktor København Østerbro. Specialist i rygsmerter, nakkesmerter, hovedpine, migræne, hold i ryggen, hekseskud, nerve i klemme. Mange års erfaring inden for sportsskader og idrætsskader. Ultralydsscanning uden henvisning - Ingen ventetid. Tid samme dag

Plantar fascitiis / hælspore

Fascitis plantaris / Plantar fascit eller på dansk bare oftest hælspore eller svangsene betændelse. Svangsenebetændelsen, eller hælsporen er kendetegnet ved distinkt smerte under hælen – ofte meget lokalt.

Hælspore er den hyppigste årsag til smerter under hælen. Og andre tilstande bliver ofte fejlagigt overset af samme årsag. Svangsene betændelsen / hælsporen skyldes overbelastningen af senetilhæftningen af den bindevævsplade (svangsenen / plantar fascien) som hæfter ved hælens knogle.

Ved svangsene betændelse ses igangsætning smerter, dvs. smerter i hælen når man træder ud om morgenen eller efter siddende. Denne smerter under hælen letter efter at være komme igang (“bliver varmet op”). I starten ses oftest kun smerter under hælen ved belastning og igangsætning, men ved mere udtalte problemer ses tillige smerter i hælen i hvile efter belastning og aktivitet. Smerterne kan stråle fremad i foden og indvolvere det meste at undersiden af foden.

Røntgen billede (og ultralydsskanning) kan påvise en lille knogleudvækst, heraf navnet hælspore. Hælspore ses dog omtrent lige så hyppigt hos raske personer uden smerter under hælen, og man er derfor enig om at selve udvæksten som ses på røntgenbilleder ej er årsagen til smerterne under hælen. Hælspore er således en historisk beskrivende diagnose snarere end årsagen.

Ultralydsskanning kan derimod påvise forandringer i senevævet hvilket resultere i diagnosen Fascitis plantaris på latin. Ultralydsskanning kan samtidig også være med til at afklare evt andre årsager til smerter under hælen – f.eks. partiel ruptur af svangsene

Visse faktorer disponere til svangsenebetændelse, herunder

  • Overvægt
  • Hulfod / Platfod
  • Gående / stående arbejde på hårdt underlag
  • Overbelastning fra aktivitet så som hop / løb
  • Visse gigtlidelser (ofte begge fødder som rammes – ikke nødvendigvis samtidig)

Smerter under hælen forsvinder for mange igen ved korrekt aflastning, herunder fodtøj og evt. indlæg. Stødafdæmpende og støttende fodtøj er for mange essentielt især i den akutte fase. Efter den akutte fase er udstrækningsøvelser for senen samt genoptræning ofte en del af behandlingen for hælspore. For løbere er rådgivning og vejledning omkring plan for tilbagevendelse til sport, løbestil, supplerende træning mm ofte en vigtig faktor i den fremadrettet håndtering af smerter – også for at undgå at smerterne under hælen vender tilbage

Partiel ruptur af svangsenen

En partiel (delvis) ruptur af svangsenen (fascia plantaris) kan på mange måde godt minde om smerter ved hælspore. Og denne tilstand er formodentlig også overset i større grad da symptomerne kan minde så meget om hinanden. Partiel ruptur af svangsenen ses oftest ved akut overbelastning, f.eks. ved at træde på kant (dørkarm eller lignende skarp kant) hvorved svangsenen strækkes lokalt meget voldsomt resulterende i ruptur i dele af dennes fibre – dette er yderst smertefuldt og patienter med delvist ruptur af svangsenen har meget svært ved at støtte på foden pga smerter lokalt i området. Partiel ruptur af svangsenen ses ofte lige foran selve tilhæftningen af svangsenen på hælknogle.

Svangsene vurderes bedst på ultralydscanning, hvor man kan finde forandringer i senen lokalt forenelig med delvis ruptur af senen. Fuld ruptur af svangsenen er heldigvis sjælden.

Mange delvis rupturer overses og behandles derfor ej korrekt hvilken kan resultere i dårlig heling af skaden og derfor langvarig og kroniske gener hos en del.

En partiel ruptur af svangsenen behandles med akut aflastning i den akutte fase, evt med optapening af svangsenen for ydereligere aflastning samt muligheden for at støtte. Efter den akutte fase er genoptræning nødvendigt for at sikre fuld styrke af det skadede område

Trædepude inflammation / hælpude irritation

Hælpuden ligger som et specialiseret fedtvæv direkte under hælknoglen (calcaneus) og udsat for utrolig stor mekanisk påvirkning fra f.eks. gang og løb. Trædepuden har til funktion at virke som en stødpude for direkte tryk igennem området ved bla. gang og løb

Denne hælpude kan undertiden udsættes for belastninger som overgår dens modstandsevne og der kan således opstå skader i fedtpuden. Dette kan resulterer i stor smerte ikke kun i selve trædepuden under hælen men også overbelastning af selve knogle overfladen (periost) på hælknoglen (calcaneus)

Skader på trædepuden ses hyppigst hos ældre og overvægtige, men også blandt idrætsudøvere f.eks. løbere.

Symptomerne kan minde i stor stil om smerterne i hælen ved hælspore og ligesom ved ruptur af svangsenen bliver skader til hælpuden ofte overset når disse er tilstede. Hælsmerterne er dog ofte mere diffuse end tilfældet er det for hælspore smerterne, som oftest er distinkt lokaliseret ved direkte tryk på det smertegivende område i senevævet. Trædepude irritation og svangsene betændelse kan dog sagtens være tilstede på samme tid hvilket kan komplicere symptombilledet.

Ultralydsskanning er oplagt til at bekræfte og/eller afkræfte tilstedeværelse af trædepude irritation med/uden svangsene betændelse / hælspore

Behandling af hælsmerter som skyldes trædepude irritation behandles oftes med aflastning i den akutte fase med optapening for at give vævet ro og aflastning til at hele op. Fremadrettet aflastning ved brug af adækvat fodtøj er ligeledes stor del af løsningen på at undgå at hælsmerter som følge hælpude irritation kommer igen

Forfodsnefald / nedfalden forfod

Ved fodfodsnedfald eller Metatarsalgi (metatarsal = de 5 rørknogler i mellemfoden – Algi = smerte) ses smerter i fodfoden under fodbalden som følge af kollaps af forfoden og derfor øget mekanisk stress på området.

Metatarsalerne er de lange rørknogler i mellemfoden som danner forbindelse til tæerne og problemet opstår når tværbuen ikke kan opretholdes og forfoden derved falder sammen. Dette er ofte associeret til kollaps af svangbuen / svangen hos mange.

Smerterne ved nedfalden forfod ses ofte ved belastning så som gang og løb især i bare tær samt ved brug af fodtøj som trykker (f.eks. hos cykelryttere). Typisk opleves en brændende smerte ud langs træerne.

Forfodsnedfald er relativ hyppig men langtfra altid symptomgivende. Mange har således kollaps (nedfald) af fodfoden uden at have gener forbundet med det.

Behandlingen af nedfalden forfod kan for man bestå i optimering af bevægeligheden i området med samtidig fokus på ændring af fodtøj, typisk til fodtøj med mere støtte i hele svangen. Indlæg kan være indikeret, herunder også brugen af forfodspiloter mhp at flytte stresset fra det smertegivende område. Behandlingen afhænger af flere faktorer herunder alder, fysiske belastningen i dagligdagen samt ambition ifht f.eks. sport.

Mortons neurom

Smerter ved Mortons neurom skyldes mekanisk påvirkning af et såkaldt neurom (nerveknude) som er en hævelse og fortætning af nerven lokalt som resulterer i smerter når denne afklemmes.

Grundet de anatomiske forhold kan denne nemt bliver afklemt mellem metatarsalerne (rørknoglerne i mellemfoden ud til tæerne) resulterende i Metatarsalgi (smerter i forfoden). Symptomerne kan minde meget om nedfalden forfod

Smerterne ses hyppigst under tæerne fortil, og ofte mellem 3. og 4. tå. Det kan give brændende smerter i forfoden med føleforstyrrelser i fodsålen som kan stråle ud i tæerne.

Smerterne ses ved belastning f.eks. ved gang og løb.

Behandling er meget lig behandling for forfodsnedfald. Undertiden er kirurgi dog nødvendig for at fjerne neurom og derved lette det mekaniske pres på nerven – dette vil dog ofte resultere i manglende følesans sv.t. dens område. Binyrebark (blokader) indsprøjtninger kan afprøves for effekt forud for overvejelse om Kirurgi

Brud / fraktur i foden

Brud (fraktur) i fødderne er hyppige. Selve foden består af 26 knogler som ofte bliver påvirket ved direkte traume eller overbelastning over tid. Ca 10% af samtlige brud (frakturer) i kroppen menes at være i fødderne.

Direkte traume f.eks. genstand over foden eller stressfrakturer / træthedsbrud hos løbere og lignende er hyppigste årsager.

Stressfraktur / træthedsbrud i foden / tæerne

Stressfrakturer / træthedsbrud i tær og mellemknogler er hyppige hos løbere og idrætsudøvere med mange spring og hop. Disse udvikler sig oftest over længere tid og er kendetegnet ved diffust smerte lokalt i et område af foden, med meget stor smerte ved direkte tryk på denne del af foden / tæerne. Træthedsbrud er hyppigt overset hvis ikke patientens træningshistorik (eller arbejde) tages med i betragtning.

Træthedsbrud / stressfraktur ses undertiden på Røntgenbilleder, men kan hyppigt overses såfremt bruddet er under udvikling. Ultralydsskanning er en nemt og billigt alternativ til MR til udelukkelse eller bekræftelse af evt stressfraktur i foden / træerne.

Behandlingen af stressfraktur / træthedsfraktur samt almindelig brud i foden eller tæerne er oftest klaret med aflastning over en periode, med samtidig fokus på aflastning ifht fodtøj.

Ved mere komplicerede brud i f.eks. hæl-og ankelregionen kan det det blive nødvendigt med operativ vurdering samt bandagering i gips.

Ultralydsskanning for smerter i forfoden

Ultralydsskanning kan afklare årsagen til dine smerter i forfoden og afklare om disse smerter i foden skyldes evt stressfraktur, nedfalden forfod, Mortons neurom eller andet.

Smerter i foden

Læs mere ved at trykke på linkene nedenfor om hyppigt forekommende årsager til smerter i foden



Retur til menuen – Hvor har du ondt

Kiropraktor København Østerbro. Specialist i rygsmerter, nakkesmerter, hovedpine, migræne, hold i ryggen, hekseskud, nerve i klemme. Mange års erfaring inden for sportsskader og idrætsskader. Ultralydsscanning uden henvisning - Ingen ventetid. Tid samme dag

Smerter i foden

Læs mere ved at trykke på linkene nedenfor om hyppigt forekommende årsager til smerter i foden



Retur til menuen – Hvor har du ondt

Kiropraktor København Østerbro. Specialist i rygsmerter, nakkesmerter, hovedpine, migræne, hold i ryggen, hekseskud, nerve i klemme. Mange års erfaring inden for sportsskader og idrætsskader. Ultralydsscanning uden henvisning - Ingen ventetid. Tid samme dag

Sesamoiditis

Anden årsag til smerter i forfoden kan skyldes betændelse i bløddelene omkring de små sesamknogler (indlejret knogler) i senevævtet for storetåen. Smerter omkring storetåen som følge af Sesamoiditis skyldes mekanisk belastning ved tryk og stræk i senen ved løb, spring mm.

Tiltanden er hyppigere hos løbere og især hos tåløbere samt andre idrætsudøvere hvor der er stor belastning på især storetåen.

typisk ses smerter under storetåen med trykømhed ved direkte tryk på området.

Sesamoiditis afklares bedst ved ultralydsskanning.

Behandlingen af Sesamoiditis i den akutte fase består primært i aflastning samt evt. overvejelse om blokade ved stærke smerter

Fremadrettet tilpasning af belastning på området f.eks. ifht træning, løbestil, fodtøj og evt indlæg er essentielt for at undgå tilbagefald i perioder

Sjælden kan kirurgi i form af fjernelse af sesamknoglerne overvejes,

Hallux Rigidus -Stiv storetå

Hallux Rigidus er kendetegnet ved stivhed og smerter smerter til storetåens grundled.

Stivhed i storetåens grundled kan opstå som følge af traumer til storetåen, herunder gentagende mindre traume. Synes dog hos nogle at opstå spontant, dvs. uden egentlig forklarende.

Typisk ses der ved Hallux Rigidus foruden stivhed smerte eller ømhed over leddet, typisk på oversiden hvor vridbelastningen er størst pga afvikling ved gang.

Der ses smerter ved gang og løb især ved igangsætning (igangsætningssmerter)

Hos nogle ses egentlig exostose (knoglepåbygning) som undertiden kan mærkes lige under huden i og omkring leddet

Behandling er oftes aflastende indlæg for aflastning af belastningen ved aktivitet.

Ledfrigørende behandlingen af leddet kan hos mange med Hallux Rigidus i længere perioder aflaste smerterne i storetåen pga bedringen af bevægeligheden. Dette afhænger dog af flere faktorer, herunder graden af atrose (slidgigt) i storetåen

Kirurgi kan overvejes hos enkelt hvor smerterne ej kan lindres og påvirke livskvalitet i en sådan grad at dette er indikeret.

Slidgigt i foden

Slidtgigt (atrose) i fodens forskellige (der er ledforbindelse mellem fodens 26 knogler) led er relativ hyppig. Der er dog ej sammenhæng mellem atrose / slidgigt som ses på røntgenbilleder / ultralydsskanning og graden af symptomer fra det enkelte led.

Enkelte led er mere modtagelig for problemer som følge af atrose i foden, herunder storetåens grundled (se mere under Hallux Rigidus), da dette er udsat for stor belastning samt hyppigere udsættes for traume af diverse slags hvilket kan accelerer atrose i storetåen

Andre gigtlidelser i Foden

Foruden atrose (slidgigt i daglig tale) findes en række inflammatoriske gigtlidelse som kan sætte sig i de små led i foden og derved giver smerter i foden.

Blandt disse er de hyppigste Podegra (urinsyre gigt) og rheumatoid atrit (leddegigt)

Gigt lidelser i foden kan forekomme såvel som i andre af kroppens led. De er typisk forbundet med smerter og nedsat bevægelighed – de kan forekomme anfaldsvise eller være mere kroniske. Typisk ses hævelse og rødme af leddet – dette ses dog også ved andre tiltande, f.eks. ved led-nære stressfrakturer eller andre tilstande. Leddet er undertiden varmt.

Overtid kan udvikles fejlstillinger i leddet, seneknuder (gigtknuder) samt andre sekundære problemer.

Udredning sker via speciallæge (Reumatolog) når mistanke om egentlig gigtlidelse er tilstede mhp evt medicinsk behandling. Øvelser for mange med gigt lidelser i fødderne er dog stærkt indikeret.